Kvalifikation til Fair Fans Cup 2022

Traditionen tro afholder vi i januar vores kvalifikationsstævne til Fair Fans Cup. Stævnet afholdes denne gang i Ceres Arena lørdag d. 8. januar. Traditionen tro vil de to bedst placerede hold vinde retten til at repræsentere AGF Fanclub til Fair Fans Cup, arrangeret af Hobro Yellow Vikings i samarbejde med DFF.
Stævnet i 2021 kunne desværre ikke afholdes pga. de restriktioner, der var på daværende tidspunkt. Pt. planlægger vi efter at kunne afholde stævnet i 2022. Vi følger myndighedernes anbefalinger, og stævnet vil blive afholdt med respekt for de evt. retningslinjer der måtte være til den tid. Skulle myndighedernes restriktioner komme i vejen for afviklingen af stævnet, vil tilmeldingsgebyret blive tilbagebetalt til de berørte hold.
Alle AGF-fans kan tilmelde sig stævnet til og med 2/1 2022. Tilmelding og nærmere information findes på vores medlemsportal: https://medlem.agf-fanclub.dk/event/details/i219