AGF Fanclub Aarhus arrangerer udebaneture til alle AGF’s udekampe i ind- og udland.
Du tilmelder dig vores udebaneturer på medlemsportalen
På siden her kan du læse mere om turene og vores retningslinjer.
Turudvalget kan kontaktes på turudvalg@agf-fanclub.dk.
Standardpriser inkl. Billet, for vores udebaneture gældende fra april 2026:
| Medlemmer | Ikke-medlemmer | |
| Jylland – A | 225 kr. | 325 kr. |
| Jylland – B (Billetpris u.149 kr.) | 200 kr. | 300 kr. |
| Sjælland – A | 400 kr. | 500 kr. |
| Sjælland – B (Billetpris u. 199 kr.) | 350 kr. | 450 kr. |
Priser på udebaneture til IKKE-Superligakampe kan variere og vil fremgå på medlemsportalen
Alle afgange og ankomster foregår fra busholdepladsen ved Valdemarsgade, 8000 Aarhus C (ved Musikhuset).
Retningslinjer og vilkår for deltagelse på AGF Fanclubs udebaneture.
- Du bedes tage hensyn til dine medpassagerer, men vi gør opmærksom på at Fanklubbens busser er stemningsbusser, derfor kan forekomme fest, farver og sang i busserne.
- Du må ikke medbringe egne drikkevarer i bussen.
- Du bedes behandle bussen ordentligt, hvis du påfører bussen skade, vil du være erstatningsansvarlig.
- Du er selv ansvarlig for dine ejendele, skulle der ske indbrud eller lignende, er hverken AGF Fanclub Aarhus eller busselskabet erstatningsansvarlige.
- Du er selv ansvarlig for at komme med bussen efter kampen. Bussen kører ca. 15 minutter efter slutfløjt, medmindre andet er oplyst af turlederne.
- Der kan IKKE købes kampbilletter igennem AGF Fanclub Aarhus. Kampbilletten udleveres ved indstigning. Kører du kun den ene eller den anden vej, skal denne aftale være blevet bekræftet på mail: turudvalg@agf-fanclub.dk
- Man SKAL deltage på udebaneturen for at få en kampbillet gennem AGF Fanclub Aarhus.
- Du skal stadig betale for fuldpris, hvis du kun deltager på en del af turen.
- Tilmeldingen er bindende. Hvis du ikke melder afbud til turudvalg@agf-fanclub.dk senest fire dag før, refunderes turen ikke, dette gælder også ved sygdom.
- Du kan IKKE videresælge din udebanetur.
- Det kan forekomme, at der lukkes for tilmelding af ikke-medlemmer for at sikre vores medlemmer de resterende pladser.
- Vi forbeholder os retten til at videresælge kampbilletter ved både udeblivelse og afbud.
- Vi refunderer ikke betaling for turen (eller dele af turen) i tilfælde af uforudsete hændelser, såsom spærring af bro, ulykker, mekanik og lignende, der gør at vi ikke kan komme frem til den pågældende kamp eller som påvirker turen på anden vis.
- Du må ikke ryge eller vape i bussen.
- Der sælges ikke drikkevarer med alkohol til unge under 18 år – du kan blive bedt om at fremvise ID.
Opsamling – og afstigning ved motorvejsafkørsler.
Der er mulighed for af-/påstigning undervejs på ruten efter nærmere aftale. Dette skal aftales på mail til turudvalg@agf-fanclub.dk efter din tilmelding. Du bedes oplyse mobiltelefonnummer, således vi kan komme i kontakt med dig/jer ved forsinkelser og lignende.
Husk at bussen skal kunne stoppe lovligt. Vi har ikke opsamling/afstigning på selve afkørselsrampen. Som udgangspunkt finder opsamling/afsætning kun sted ved rastepladser i direkte tilknytning til motorvejen – så vi kan komme frem til kampen uden forsinkelser.
Vi holder ofte ved Horsens afk. 56(E45), Vejle Transportcenter(E45) Middelfart Afk. 58 B (E20), Slagelse transportcenter(E20).
Priser på drikkevarer og snacks
I busserne sælges følgende produkter:
Ceres Top Pilsner:
1 stk. 12 kr., 6 stk. 60 kr.
Pepsi, Pepsi Max, Faxe Kondi og Faxe Kondi Free
1 stk. 12 kr., 6 stk. 60 kr.
Kildevand ½ liter:
1 stk. 5 kr.
Diverse cider med alkohol:
20 kr. pr. stk
OK Snacks Bacon Chips, forskellige størrelser:
10-15 kr. pr. pose
Priser på øvrige produkter vil blive oplyst under turen.
Pauser under turen
Da busserne er røgfrie og kun udstyret med et nødtoilet, bliver der holdt ryge/tissepause på turer til Fyn og Sjælland. Tid og sted for disse pauser styres af turlederne i samarbejde med chaufføren. En pause varer normalt ca. 10-15 min, med hensyntagen til chaufførens køre/hviletid.
Hvis du oplever problemer på turene eller har idéer til forbedringer, vil vi meget gerne høre fra dig, da vi ønsker, at alle skal have en rigtig god oplevelse på turene. Ris/ros sendes til turudvalg@agf-fanclub.dk el. bestyrelse@agf-fanclub.dk
Du ønskes en rigtig god tur med AGF Fanclub Aarhus. Vi glæder os til at se dig!
Vi ses!
Om turudvalget
Turudvalget arrangerer alle fanklubbens udebaneture til AGF’s udebanekampe. Fanklubbens udebaneture er som udgangspunkt inklusiv billet til den pågældende kamp (både medlemmer og ikke-medlemmer). Det vil altid fremgå på tilmeldingssiden til en enkelte udebanetur om billetten er inkluderet.
Turudvalget sørger bl.a. for:
– bestilling af busser,
– indkøb af øl, sodavand, alkoholsodavand, vand & snacks,
– sørger for frivillige turledere til alle fanklubbens busser,
– evt. bestilling og afhentning af forudbestilt mad,
– tildeling af loyalitetspoints til de kampe hvor det er tilfældet,
Herunder kan du læse hvilke ansvarsområder/beføjelser turlederne har.
Turlederne:
- Må ikke drikke sig fulde på en uansvarlig måde – det er dog tilladt at få et par genstande.
- Er på udebaneture ansvarlige for registrering af deltagerne, salg af drikkevarer & snacks, og evt. opsamling/afstigning på turen samt udlevering af entrebilletter til kampen.
- Sørger for evt. kontakt med politiet i den by, hvor AGF spiller.
- Informerer alle i bussen om salg af øl, vand etc., pauser og afgangstidspunkt efter kampen.
- Har dialogen med chaufføren – så henvend dig til turlederne inden du henvender dig til chaufføren.
- Hvis turlederne vurderer at du har fået for meget at drikke eller din opførsel ikke lever op til alm. god opførsel, så kan de bede dig om at forlade bussen
- Bestemmer, hvornår og hvor længe der holdes pauser.
- Er derimod IKKE ansvarlige for at folk kommer med bussen efter pauser og efter kampen. Misser du bussen foregår din hjemtransport for egen regning
- Det er ikke et krav at turlederne har haft førstehjælp.
- Turen og indgangsbilletten er gratis for turlederne
Kunne du tænke dig at være turleder i fanklubben, så kontakt turudvalget for yderlige information.
