Afsløring: Kun virkeligt kønne piger må date spillerne

Afsløring:

Kun virkeligt kønne piger må date spillerne

Af Tom Bak Hansen

 

Fanklubben kan nu efter lang tid efterforskning endeligt afsløre, at AGF forsøger at kontrollere, hvilke kvinder spillertruppen kontakter via et bestemt socialt medie.

De Asociale medier?

Det er ved et tilfælde kommet frem at AGF i samarbejde med IT-forskeren Jawill Puttihull fra Finland har udviklet en applikation, der via Instagram kan si de ikke så pæne piger fra i den enkelte spillers billedstrøm.

 

En begejstret Puttihull udtaler: ”Det er simpelthen så vildt det her kvantespring i teknologien!! Det har krævet mange års forskning og mange timers hårdt arbejde bag Pc’en at udvikle det her. Vi er nået dertil at bare ved at tilføje det her højt udviklede filter til en almindelig smartphone får en enkel og effektiv måde at sortere de ikke så pæne piger fra. Det giver os den mulighed ret simpelt at sortere pigerne fra, uden de selv opdager det”

 

Vi er kommet frem til at dette rent praktisk foregår i samarbejde med en højt betroet medarbejder i klubben, således  styres det centralt og systematisk. Vi har i den forbindelse naturligvis forelagt disse oplysninger for klubben.

 

Faktatjek

Jeg har naturligvis forsøgt at få nogle udtalelser fra spillerne i AGF, men det er ikke lykkedes uden de var ved at flække af grin.

Men Viborg FF er også med på galejen, og der er det lykkedes at hive nogle få udtalelser fra en spiller, der er blevet lovet anonymitet for at stå frem.

Vi kalder ham Hunrik.

 

Hunrik fortæller:

Det er ganske uanstændigt, men forbandet praktisk. Systemet er brugervenligt, med en simpel brugerflade og meget effektivt. Mange tøser opdager slet ikke, at man lader være med at kontakte dem uopfordret. Hvis alting var så enkelt som det her var der ingen, der var single ret længe”

Ja rigtigt gættet, Hunrik ER single!

Kendt fakta om Hunrik:

-Ciskønnet forvirret mandsperson.

-Kan ikke score andre steder end reserveligaen og til enkebal.

-Bor os sin mor og 12 kattekillinger.

-I virkeligheden er han FCM-tilhænger

– Ejer Midtjyllands største samling af ubrugte Worlds-Best kondomer.

Fanklubben er bekendt med Hunriks brug af sociale medier og kan ikke anbefale, at nogen forsøger at eftergøre dette. Hunrik har i hvert fald ikke opnået noget med det.

 

 Vildt

Efter denne voldsomme research er det på tide at konfrontere AGF. Jeg tager kontakt til Søren Højlund Carlsen. Søren er som altid punktlig, pålidelig og imødekommende. Men når snakken falder på brugen af app’en, så er det tydeligt, at det er et voldsomt ømtåleligt emne og der ”ikke kan indgå ting til citat om det her. Nogen steder. Er I helt raske oven i hovedet??!!”

Det må vi så respektere, og nej jeg har døjet med lidt mellemsvær migræne….

Søren og jeg bliver enige om at stoppe interviewet her.

 

Vi kan dog afsløre at flere AGF-spillere er gifte mænd. Efter vores oplysninger dog ikke med hinanden – endnu.

Vi kan også afsløre, at brugen af det her filter topper lige omkring starten af april.

Det er således nok mest af alt denne her forsker – og en enkelt VFF-spiller, der kan se det festlige i det her filter. Uofficielt har vi fået bekræftet, at det ikke vil blive brugt fremover.