Når vi som fodboldfans tager på stadion, er det ofte fællesskabet fremfor selve kampen, der er den vigtigste årsag. Uanset hvor i verden man befinder sig, kan en bold ofte være et redskab til at samle folk, både unge og gamle. Det har børneorganisationen Viva Danmark også opdaget, derfor har AGF Fanclub Aarhus indgået et samarbejde med dem om at skabe fokus på deres projekt Goals for Life.
Af Jakob Emil Beikes
Som en del af dette samarbejde har tre frivillige fra fanklubben rejst med Viva til Honduras for lærer mere om deres arbejde, og især hvordan deres projekt Goals for Life gør en reel forskel for rigtig mange børn.
Honduras er et latinamerikansk land, som især er plaget af bandekriminalitet. Der bliver begået gennemsnitligt 19 mord om dagen, hvilket er et meget høj tal, for et land med 9 millioner indbyggere. Honduras ligger geografisk placeret mellem syd og nord Amerika, og der gør landet til et transitland for tonsvis af ulovligt narkotika, som skal videre mod USA og Canada, og det er denne smugling af narkotika, som giver banderne og dets medlemmer et eksistensgrundlag. Banderne er berygtet for at rekruttere medlemmer helt ned i 7-8 årsalderen, og det er det, som Goals for Life er med til at sætte en stopper for.
Vivas Goals for Life er et projekt, som bliver kørt i Honduras, Nicaragua og Zimbabwe. Det handler om at danne ”fodboldklubber” især i slumområder, hvor børn ikke har andre muligheder end at sidde derhjemme og kede sig eller tilslutte sig en bande. I Honduras er det oftest kirkerne, der påtager sig de sociale ansvar, og derfor er det som udgangspunkt også dem, som driver disse fodboldklubber. I disse fodboldklubber får børnene mulighed for en gang om ugen at komme ud og spille fodbold, men også for at lære om fællesskab. Viva arrangerer så en gang imellem turneringer for disse klubber, og det giver børnene mulighed for at få en sjov og anderledes dag, langt fra deres hverdag i slumkvarterne. På vores rejse til Honduras besøgte vi flere af disse klubber. Vi besøgte Mateo, som er en lille landsby udenfor hovedstaden Tegucigalpa, herude ligger en af de mest velfungerende Goals for Life klubber, her samler de en gang om ugen omkring 100 børne og unge til fodboldtræning og andre samarbejdsøvelser. Banen er en blanding af tørt græs og jordknolde, og vandret er den heller ikke, men alt dette er underordnet, fordi de har nogle bolde og et par ildsjæle, som vil de her børn det bedste. Især i Mateo kan man se, hvordan projektet gør en forskel, udover at Goals for Life tiltrækker en masse yngre børn, så er det især til gavn for de 12-17 årige, for når de spiller fodbold på et hold med andre unge, så finder de det fællesskab, som banderne ville have lokket med. Derudover havde vi en god snak med den lokale præst, som kunne fortælle, hvordan han kunne se, at projektet allerede havde reddet mange børn og unge fra at blive rekrutteret.
Det er desværre langt fra alle steder, at projektet er en så stor succes som i Mateo, på rejsen besøgte vi en anden Goals for Life klub, som holder til i forstaden Lomas del Carmen, som ligger i udkanten af storbyen San Pedro Sula. Denne by var indtil 2016 kendt for at være “Murder capital of the world”, selvom mordraten er faldet drastisk siden, så spiller banderne stadig en stor rolle for alt for mange Honduraners hverdag. I Lomas del Carmen havde vi en god snak med præsten og andre frivillige, han fortalte, hvordan banderne bogstavelig talt kontrollerer området, banderne har her givet ordre til, at områdets beboer ikke må være på gaden efter kl 20. Uroen i området betyder, at børn tilbringer mange timer i deres hjem, som ikke er meget større end et skur. Forældrene ønsker ikke, at deres børn skal gå frit rundt i området, da risikoen her er meget stor for, at børn bliver rekrutteret eller endnu værre, bliver fanget i en krydsild, hvilket netop var sket for en af deres unge fodboldtrænere, der desværre døde af skuddene.
Tyve minutter væk fra San Pedro Sula ligger byen El Progresso, her besøgte vi også en Goals for Life klub. Den dag vi besøgte dem, havde de fået lov til at låne et aktivitetsområde i en bevogtet del af byen, hvor der er flot grønt græs og en svømningpool. Herude var der skåret lidt ned i fodboldspillet og op for andre lege og øvelser, som styrker fællesskabet og lærer dem, hvordan man er en god kammerat. Den ene kvindelig træner fortalte os om flere af børnene og deres skæbner. Herude manglede mange af børnene deres fædre, heriblandt træneren selv, hvis eksmand og far til hendes datter, der ligesom så mange andre var taget til USA for at søge lykken. Unge Honduraner, og især de mandlige, rejser til USA, da mulighederne udover at komme i en bande, er få. Derudover blev området omkring El Progresso og San Pedru Sula ramt af flere voldsomme orkaner tilbage i efteråret 2020, som gjorde mange mennesker hjemløse, flere børn kunne fortælle, hvordan de brugte måneder på at tømme deres hjem for mudder, og andre mistede familiemedlemmer. Orkanerne ramte også midt i en pandemi, i et land, hvor sundhedssystemet i forvejen er ved bristepunktet.
Vivas arbejde i Honduras gør en forskel, med Goals for Life projektet hjælper man ikke de børn, der har de værste oplevelser i bagagen, de får hjælp gennem det samarbejde som Viva har med børnehjem og andre organisationer. Derimod så hjælper Goals for Life-projektet på længere sigt med at undgå at flere børn kommer i bander, dermed bliver færre børn forhåbentlig forældreløse, og så giver det også Viva og kirkerne mulighed for at spotte børn, som har brug for hjælp, og så kan de reddes før det går helt galt. Goals for Life projektet bliver hovedsageligt finansieret af Danmarks ulands støtte og donationer, men Viva viser, at man kan komme langt for meget få midler. Nogle af midlerne bruges til at undervise de kommende trænere i forskellige samarbejdsøvelser, der kan kombineres med fodboldtræning. Derfor var der også bred enighed i fanklubbens bestyrelse om, at vi ønsker at støtte dette projekt både gennem oplysning, men også med et engangsbeløb på 5.000 kr.