Udebaneture

Turudvalget kan kontaktes på turudvalg@agf-fanclub.dk.

OBS! Vi bestiller bus fire hverdage før kampdagen, så vil du være sikker på at komme med, så er sidste chance for tilmelding kl. 15 den pågældende dag. Se nærmere information på det enkelte arrangement.

Standardpriser for vores busture gældende fra efteråret 2023:

For medlemmer af fanklubben

Ture i Jylland:
Voksne
150 kr. inklusiv billet til kampen
Ture til Fyn:
Voksne
200 kr. inklusiv billet til kampen
Ture til Sjælland:
Voksne
300 kr. inklusiv billet til kampen

Hvis modstanderklubben giver rabatter på kampbilletter til børn, studerende, pensionister eller lignende vil vi ligeledes give en rabat på vores tur for de pågældende. Det varierer dog fra klub til klub.

For ikke-medlemmer

Ture i Jylland:
Voksne
250 kr. inklusiv billet til kampen
Ture til Fyn:
Voksne
300 kr. inklusiv billet til kampen
Ture til Sjælland:
Voksne
400 kr. inklusiv billet til kampen

Hvis modstanderklubben giver rabatter på kampbilletter til børn, studerende, pensionister eller lignende vil vi ligeledes give en rabat på vores tur for de pågældende. Det varierer dog fra klub til klub.

Turudvalget

Turudvalget arrangerer transport til alle fanklubbens ture til AGF’s udebanekampe. Fanklubbens ture er som udgangspunkt inklusiv billet til den pågældende kamp (uanset om du er medlem eller ej), det er dog altid informationen om den enkelte tur, der er gældende.
Turudvalget sørger bl.a. for:
– bestilling af busser,
– indkøb af øl, sodavand, alkoholsodavand, vand & snacks,
– sørger for frivillige turledere til alle fanklubbens busser
– evt. bestilling og afhentning af forudbestilt mad

Så der er styr på alt det praktiske i forbindelse med turene, så du skal bare medbringe dit gode humør på turene 😉 
Herunder kan du læse hvilke ansvarsområder/beføjelser turlederne har.

Turlederne:

  • Må ikke drikke sig fulde på en uansvarlig måde – det er dog tilladt at få et par genstande.
  • Er på udebaneture ansvarlige for registrering af deltagerne, salg af drikkevarer & snacks, og evt. opsamling/afstigning på turen samt udlevering af entrebilletter til kampen.
  • Sørger for evt. kontakt med politiet i den by, hvor AGF spiller.
  • Informerer alle i bussen om salg af øl, vand etc., pauser og afgangstidspunkt efter kampen.
  • Har dialogen med chaufføren – så henvend dig til turlederne inden du henvender dig til chaufføren.
  • Hvis turlederne vurderer at du har fået for meget at drikke eller din opførsel ikke lever op til alm. god opførsel, så kan de bede dig om at forlade bussen
  • Bestemmer, hvornår og hvor længe der holdes pauser.
  • Er derimod IKKE ansvarlige for at folk kommer med bussen efter pauser og efter kampen. Misser du bussen foregår din hjemtransport for egen regning
  • Det er ikke et krav at turlederne har haft førstehjælp.
  • Turen og indgangsbilletten er gratis for turlederne

Kunne du tænke dig at være turleder i fanklubben, kontakt venligst Turudvalget for yderlige info

Generelle regler for deltagelse i Fanklubbens udebaneture.

Alle afgange og ankomster foregår fra busholdepladsen ved Valdemarsgade, 8000 Aarhus C (ved Musikhuset).

Dit ansvar

  • Du bedes tage hensyn til dine medpassagerer; men der gøres opmærksom på at Fanklubbens busser er stemningsbusser hvorfor der kan forekomme fest, farver og sang i busserne.
  • Du må ikke medbringe egne drikkevarer i bussen.
  • Er du så uheldig at ødelægge noget i bussen fx et gardin, kopholder m.m. skal det selvfølgelige erstattes af dig selv. Så husk at behandle bussen med respekt, og orinter turlederne om evt. uheld.
  • Skulle der eks. være indbrud i bussen under kampen, er det din egen forsikring, der skal dække dit tab, så overvej hvilke ting af større værdi du medbringer på turene.
  • Der sælges ikke drikkevarer med alkohol til unge under 18 år – du kan blive bedt om at fremvise ID.

Tilmelding 

Tilmelding til turene foregår ved at benytte vores Medlemsportal.

Det kan forekomme, at der lukkes for tilmelding af ikke-medlemmer for at sikre vores medlemmer evt. resterende pladser.

Tilmeldingen er bindende. Såfremt du ikke melder afbud til turudvalg@agf-fanclub.dk, inden tilmeldingsfristen er udløbet (4 hverdage før kl 15.) refunderes din tilmelding ikke.

Opsamling – og afstigning ved motorvejsafkørsler.

Der er mulighed for af-/påstigning undervejs på ruten efter nærmere aftale. Dette skal meddeles pr.mail til turudvalg@agf-fanclub.dk efter din tilmelding sammen med mobiltelefonnummer, således vi kan komme i kontakt med dig/jer ved forsinkelser og lignende.

Husk; bussen skal kunne stoppe lovligt, så vi har ikke opsamling/afstigning på selv afkørselsrampen. I hovedreglen finder opsamlinger kun sted ved rastepladser i direkte tilknytning til motorvejen – så vi kan komme frem til kampen uden forsinkelser.

Vi har for eksempel holdt rigtige mange gange ved Horsens afk. 56(E45), Vejle Transportcenter(E45) Middelfart Afk. 58 B (E20), Slagelse transportcenter(E20)

Skulle du kun have behov for at tage bussen enten ud eller hjem fra en udekamp, eller ønsker du at stå på undervejs i nærheden af en motorvejsfrakørsel, der nu passeres på turen til kampen, skal du stadig betale fuld pris.

Mad og drikke

I busserne sælges følgende produkter:

Ceres Top Pilsner:
1 stk. 10 kr., 3 stk. 25 kr., 6 stk. 50 kr.
Pepsi, Pepsi Max, Faxe Kondi, Faxe Kondi Free og Faxe Kondi Appelsin:
1 stk. 10 kr., 3 stk. 25 kr., 6 stk. 50 kr.
Kildevand ½ liter:
1 stk. 5 kr.
Diverse cider med alkohol:
20 kr. pr. stk
Shotsrør, forskellige varianter:
20 kr. pr. stk, 3 stk. 50 kr., 6 stk. 100 kr.

OK Snacks Bacon Chips, forskellige størrelser:
10-15 kr. pr. pose

Priser på øvrige produkter vil blive oplyst under turen.

Pauser under turen

Da busserne er røgfrie og kun udstyret med et nødtoilet, bliver der holdt ryge/tissepause på turen. Tid og sted for disse pauser styres af turlederne i samarbejde med chaufføren. En pause varer normalt ca. 10-15 min, med hensyntagen til chaufførens køre/hviletid.

Efter kampen

Busserne kører så vidt muligt retur mod Aarhus 15 min. efter slutfløjtet. Det er dit eget ansvar at komme med hjem, så vær klar til at tage af sted med bussen hurtigst muligt og lad være med at blive hængende unødigt længe på stadion eller andre steder.

Bussen venter ikke!

Vi tager forbehold for uforudsete hændelser

Vi refunderer ikke betaling for turen (eller dele af turen) i tilfælde af uforudsete hændelser, såsom spærring af bro, ulykker, mekanik og lignende, der evt. skulle gøre, at vi ikke kan komme frem til den pågældende kamp eller påvirke turen på anden vis. Ligeledes vil det tilmeldte medlem eller ikke-medlem i tilfælde af sygdom hos deltageren selv, nærmeste familie eller lignende tilfælde ikke få sine opkrævning refunderet, såfremt der ikke er meldt afbud inden sidste tilmelding (4 hverdage før kampen).

Hvis du oplever problemer på turene eller har idéer til forbedringer, vil vi meget gerne høre fra dig, da vi ønsker, at alle skal have en rigtig god oplevelse på turene. Ris/ros sendes til turudvalg@agf-fanclub.dk el. bestyrelse@agf-fanclub.dk

Du ønskes en rigtig god tur med AGF Fanclub Aarhus. Vi glæder os til at se dig!

Vi ses!