Årets generalforsamling i AGF Fanclub

I går var der generalforsamling i AGF Fanclub, og bestyrelsen sagde farvel til Jakob Emil Beikes, bestyrelsesmedlem, og Anja Lilli Beikes, der har siddet i bestyrelsen i 7 år, 4 år som formand. Der blev også sagt farvel til kasserer Martin Malling Beck, der har været kasserer i hele 21 år. En stor tak til ham for indsatsen. Heldigvis har Anders Munch ladet sig vælge til kasserer for de næste 2 år. Tidligere suppleant Allan Bach blev valgt ind for 2 år, og der var genvalg til Poul Christensen. Det lykkedes desuden at få bestyrelsen fyldt op med tre nye medlemmer, Line Haumann Jensen, Thomas Laursen og David Benjamin Schaitiel. Desværre nåede de sidste to at smutte, inden fotografen troppede op.

De deltagende medlemmer stemte ja til nogle vedtægtsændringer, der gør, at bestyrelsen ikke længere har suppleanter, men medlemmer valgt for 1 og 2 år. Der blev heller ikke valgt en formand, da bestyrelsen fremadrettet konstituerer sig på første bestyrelsesmøde.